Opskrift på Panforte

Kære alle
1000 tak for en dejlig eftermiddag. Som lovet kommer opskriften her:
250 g honning
250 g rørsukker
150 g soltørrede tranebær
5 dl blandede nødder (fx pistacienødder, mandler, hasselnødder) hakkede.
Fintrevet skal af en appelsin
250 g mel
50 g kakao
1tsk kardemomme
180 g mørk chokolade
Pynt:
Ca. 50 g flormelis

Beklæd en kageform (25×25 cm) med bagepapir. Kog honning og rørsukker op under omrøring i ca. 5 min. Tilsæt de resterende ingredienser, og bland det hurtigt sammen. Pres massen ned i formen og tryk den flad. Bag ved 175 grader i ca 25 min. Afkøl kagen, og pak den ind i film. Lad den trække til næste dag. Drys den godt med flormelis gennem en sigte og server. Kagen kan holde sig i flere uger, hvis du opbevarer den i film. Den skal ikke stå på køl, så bliver den for hård.
Velbekomme.
Tak for i år og glædelig jul og godt nytår.
Hilsen Dorte N